Handelsbetingelser for Workshops hos Third House

Disse betingelser gælder for tilmelding og deltagelse i workshops afholdt af Third House (CVR: 45562808).

Ved tilmelding accepterer deltageren nedenstående vilkår.

1. Tilmelding og Betaling

Tilmelding er bindende, når du har modtaget en ordrebekræftelse eller faktura.

Betalingsfristen er netto 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt. Pladsen er først endeligt sikret, når betalingen er registreret.

Ved overskredet betalingsfrist pålægges rente på 2 % p.a. over Nationalbankens udlånsrente samt et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse.

Priserne er angivet ekskl. moms, medmindre andet specifikt er nævnt.

2. Afbud og Bindende tilmelding

Da der er et begrænset antal pladser,, gælder følgende regler ved afbud:

Tilmelding til workshops hos Third House er bindende. Det betyder, at kursusafgiften ikke refunderes ved afbud, uanset tidspunktet for dette.

Overdragelse: Bliver du forhindret, er du altid velkommen til at give din plads videre til en kollega eller en anden relevant person. Giv blot besked herom senest 24 timer før workshopstart via e-mail (amalie@thirdhouse.dk).

Sygdom: Ved sygdom refunderes kursusafgiften ikke, men du modtager naturligvis alt materiale digitalt efterfølgende, og vi kigger på, om din personlige 1-1 sparringssession kan bruges til at samle op på de vigtigste punkter.

3. Aflysning eller Flytning

Third House forbeholder sig retten til at aflyse eller rykke en workshop ved sygdom, for få tilmeldinger eller andre uforudsete hændelser (Force Majeure).

Ved aflysning fra Third House side får deltageren det fulde beløb retur eller tilbud om en ny dato. Third House dækker ikke deltagerens eventuelle udgifter til transport eller ophold.

4. Rettigheder og Materiale

Alt materiale (workbooks, skabeloner, præsentationer), der udleveres i forbindelse med workshoppen, tilhører Third House og er til personligt brug for deltageren.

Materialet må ikke kopieres, videredeles eller bruges i kommercielt øjemed (f.eks. til egen undervisning) uden skriftlig tilladelse.

5. Dokumentation og Visning

Third House forbeholder sig retten til at tage stemningsbilleder og video under workshoppen til brug i markedsføring og portfolio (f.eks. på sociale medier og website). Derudover må Third House referere til workshoppen som en case, herunder vise anonymiserede eksempler på det arbejde, der er produceret undervejs, medmindre andet er aftalt skriftligt forud for workshoppen

6. FORTROLIGHED

Som deltager og underviser på en intim workshop hos Third House opfordres der til åbenhed. Derfor pålægges både underviser og deltagere gensidig fortrolighed omkring specifikke forretningshemmeligheder, omsætningstal eller strategiske interne oplysninger, der deles i det lukkede forum. Third House forpligter sig til ikke at dele eller bruge deltagernes fortrolige oplysninger til andre formål end undervisningen og den efterfølgende 1-1 sparring.

7. Ansvar

Deltagelse sker på eget ansvar. Third House kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af den rådgivning eller de strategier, der gennemgås på workshoppen. Det er deltagerens eget ansvar at implementere og teste de lærte teknikker i deres egen forretning.

Konsulent kan ikke holdes ansvarlig for ophavsretlige krav fra tredjepart, og det er kundens ansvar at platformens licensvilkår overholdes. Det påhviler kunden at sikre, at anvendelsen af platformens musik og medieindhold stemmer overens med deres virksomhedsprofil og formål.

Konsulents samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige fakturabeløbet for den pågældende opgave i enhver henseende, herunder i forbindelse med overtrædelse af immaterielle rettigheder.

8. Persondata (GDPR)

Ved tilmelding indsamler vi dit navn, e-mail og faktureringsoplysninger. Disse oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til administration af din workshop-deltagelse, herunder fakturering og udsendelse af praktisk information.

Vi benytter anerkendte systemer til vores arbejdsprocesser (herunder Dinero til fakturering, MailerLite til kommunikation og Notion til projektstyring). Vi sælger aldrig dine oplysninger til tredjepart. Du kan til enhver tid bede om at få dine oplysninger slettet efter endt forløb, medmindre de skal gemmes jf. bogføringsloven.

9. Lovvalg & værneting

Denne aftale er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved Københavns Byret.